Gummibåde

En gummibåd kan bruges til mange ting, og er derfor god at have med på båden - hvad enten du sejler i Danmark eller under sydens sol. Gummibåden kan bruges af hele familien, og særligt børnene kan have mange sjove timers pjasken rundt i havnebassinet sammen med vennerne i havnen. En af de helt store fordele er, at båden let kan tømmes for luft og pakkes sammen, så den kan medbringes på sejlturen.

Hvilken gummibåd skal jeg vælge?

Vi har et bredt udvalg af Aquaquick gummibåde, hvor du kan vælge mellem forskellige dørk typer (bund). En båd med lameldørk er hurtig at puste op og pakke sammen, mens en gummibåd med fast dørk til gengæld giver mere stabilitet. Den øgede stabilitet mærker du blandt andet, når du går ombord i båden. Du skal derfor overveje, om du ønsker en gummibåd der er hurtig at tage i brug og pakke sammen, eller om du vægter stabiliteten højere end den hurtigere og nemmere håndtering. Alle vores både er af høj kvalitet og findes i forskellige tykkelser og til forskellige formål. Spørg os endelig til råds, hvis du er i tvivl!